06. august 2026

|

Pressemeddelelse

Sankt Helene Centeret står over for en ny fremtid

Store renoveringsbehov får Sankt Helene Fonden til at stoppe driften af centeret i Tisvildeleje.

Sankt Helene Centeret står over for en ny fremtid
Af: Sankt Helene Fonden | Foto: Sankt Helene Fonden

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Bestyrelsen for Sankt Helene Fonden vurderer, at på grund af et stigende behov for renovering i millionklassen vil det ikke længere være muligt at drive Sankt Helene Centeret i Tisvildeleje.

Fondens formand, Torben Nyegaard Olesen, fortæller, at bestyrelsen overvejer, hvordan området skal anvendes fremover. Han forklarer også, at denne beslutning ikke vil gå ud over allerede planlagte aktiviteter og ophold.

"Vores nuværende direktørpar har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Men vi har i fondens bestyrelse gennem længere tid måttet konstatere, at bygningernes stand og behovet for betydelige moderniseringer vil kræve så store investeringer, at det gør det urealistisk på flere års sigt at drive stedet videre. Det vil ikke være ansvarligt blot at fortsætte uændret, som om intet er forandret," siger Torben Nyegaard Olesen.

Der understreges, at det for Torben Nyegaard Olesen og bestyrelsen er vigtigt, at området stadig vil være et aktivt sted i fremtiden, og processen med at bestemme, hvordan centerets fremtid ser ud, er i gang.

Fremtiden for Sankt Helene

Valget kommer på baggrund af en henvendelse i 2024 fra Dansk Kyst- og Naturturisme, hvor de kom med nogle forslag til, hvordan området kunne udvikles i fremtiden. Dansk Kyst- og Naturturisme har fokus på udvikling af kyst- og naturturisme i Danmark og arbejder blandt andet med bæredygtig vækst, produktfornyelse og investeringsmodning.

I forbindelse med det blev stedet i efteråret 2024 købt af Falk-Rønne & Kierkegaard, som vil udvikle et nyt Sankt Helene som et hotelresort og spa. Købsaftalen er betinget af blandt andet den videre lokalplanproces i Gribskov Kommune, som sammen med andre relevante myndigheder har været involveret i hele processen.

"Vi har valgt at gå ind i en proces, fordi alternativet reelt er, at Sankt Helene på flere års sigt kommer under yderligere økonomisk og bygningsmæssigt pres. Det ville efter vores opfattelse være den mindst ansvarlige løsning. Vi ønsker i stedet at sikre, at området får en fremtid, og at det sker gennem en ordentlig proces med kommunen, myndighederne og lokal offentlighed," siger Torben Nyegaard Olesen.

En længere proces

Fonden købte grunden i 2022 efter en længere proces, der begyndte i 2017.

Efter en længere proces, der begyndte i 2017, blev grunden købt af fonden i 2022, efter Naturstyrelsen oplyste, at de ville afhænde grunden. Dette køb blev betinget af en gevinstklausul. Fonden vil stadig leve op til de krav og forpligtelser, de har over for staten.

"Vi forstår godt, at mange har følelser knyttet til Sankt Helene. Det har vi også selv. Men vi må samtidig være ærlige om, at stedet er økonomisk udfordret. Vores opgave er nu at sikre den mest ansvarlige løsning for fonden, området og fremtiden. Derfor har vi også lagt vægt på, at processen sker åbent, sagligt og i respekt for både myndigheder, lokalområde og Sankt Helenes historie," siger Torben Nyegaard Olesen.

Sankt Helene Fonden er en erhvervsdrivende fond og ændrer ikke deres formålserklæring eller vedtægtsmæssige grundlag.

 

Nøgleord
KulturForeninger & frivillighed
Event Information