Vil du have et spændende job i Nordkystens Vand- og Højspændingsafdeling, hvor du får ansvar for gravearbejde og reetablering? Så har du chancen nu!
Du kommer til at køre i Nordsjælland og det ydre København. Du bliver en del af et fast team, hvor du kører med din makker eller får firmabil stillet til rådighed.
Hos Nordkysten får du:
- Spændende opgaver
- Mulighed for efteruddannelse
- Kollegaer og ledere, der sætter stor pris på dig og dit arbejde
- En plads på et fast team
Du kommer med:
- Minimum kørekort B – BE er en fordel, men ikke et krav
- Fleksibilitet, da overarbejde kan forekomme
- Gerne graveerfaring
- Det er et plus, hvis du har erfaring med at læse ledningsplaner
Er du Nordkystens nye kollega?
Vil du gerne være en del af Nordkysten-holdet? Ansøg jobbet nu.
Du er også velkommen til at give Louise Holm et kald på telefon: +45 27546657.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Nordkysten beskæftiger sig også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Nordkysten er grundlagt i 1959 og beskæftiger cirka 570 kollegaer med en omsætning på 1.200 millioner DKK.