De To Millionærer fra Klasselotteriet… det lyder næsten som titlen på en sommerhus-krimi, men det handler i virkeligheden bare om de to danskere, der i sidste uge var overordentligt heldige, da der blev trukket lod i Klasselotteriet.
De sad nemlig med de helt rigtige lodnumre og delte derfor lige over 2,5 millioner kroner.
Den heldigste af de to kommer fra Frederikshavn Kommune. Vedkommende vandt ikke mindre end 1.504.530 kroner.
Nummer to på listen vandt 1.003.030 kroner, og den milliongevinst landede i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Trækningen i Klasselotteriet finder sted den 15. i hver måned. Der er 46 millioner kroner i puljen og op til 15 milliongevinster, men da man kan nøjes med at spille med på halve, kvarte og ottendedelslodder, bliver flere milliongevinster som regel også delt op i mindre bidder.
Vi glæder os altid over at kunne give flere danskere en rigtig god grund til at smile ekstra bredt, når vi udbetaler store eller rigtig store milliongevinster. Det er vigtigt for os, at vinderne føler sig godt hjulpet på vej med deres nye tilværelse, og derfor står vores erfarne rådgivere klar fra første dag. Vi rådgiver hundredvis af heldige million-vindere hvert eneste år, og derudover inviterer vi alle vindere af mindst 1 million kroner med til en særlig millionærfrokost hos Danske Spil, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag både Lotto, Vikinglotto, Eurojackpot og Klasselotteriet
